BooniePlanet Fortrolighedspolitik  

Seneste ændring: 10. maj 2016

Gældende fra: 10. maj 2016

Denne Persondata og Fortrolighedspolitik gælder indsamling af personlige oplysninger på eller i forbindelse med brugen af MovieStarPlanet Group of Games (”MovieStarPlanet”). MovieStarPlanet indbefatter MovieStarPlanet, BooniePlanet, RoboBlastPlanet samt ethvert spil, der fremover måtte blive udgivet af MovieStarPlanet på en hvilken som helst platform. 

Denne Persondata og Fortrolighedspolitik indgår som en del af MovieStarPlanets Vilkår & Betingelser. Ved at oprette en brugerkonto eller ved at tilgå Hjemmesiden, vedgår brugeren at være underlagt denne Fortrolighedspolitiks bestemmelser. MovieStarPlanet forbeholder sig retten til når som helst at ændre i denne Fortrolighedspolitiks bestemmelser uden varsel. Vi offentliggør alle sådanne ændringer på denne side sammen med datoen for seneste revidering af denne Fortrolighedspolitik samt datoen fra hvilken ændringerne er gældende. Brugere opfordres til med jævne mellemrum at besøge denne side for at blive orienteret om eventuelle ændringer. Fortsat brug af Hjemmesiden udgør en accept af enhver ændring af denne Fortrolighedspolitik.

 

Hvilke informationer vi opsamler               

Når du opretter en konto på MovieStarPlanet, beder vi dig om at give os følgende personlige oplysninger:

  • Et brugernavn

Senere kan vi bede dig om at oplyse yderligere følgende informationer:

  • En e-mail adresse

Hvis brugere ønsker at købe visse af MovieStarPlanets produkter eller tjenester via en mobiltelefon, beder vi disse brugere om at oplyse deres mobilnummer.

Som de fleste andre hjemmesider, modtager og gemmer vi visse typer oplysninger, når brugere tilgår hjemmesiden. I tillæg til informationer, som brugere selv oplyser, kan vi registrere navnet på det domæne og den host fra hvilke brugerne tilgår internettet; computerens IP-adresse; anvendt browser og operativsystem; dato og tidspunkt for aktiviteten, samt internetadressen på den hjemmeside, hvorfra der linkes til MovieStarPlanet (herunder ethvert søgeord, der er blevet anvendt til at finde MovieStarPlanet via en søgemaskine, såom Google).

MovieStarPlanet tillader brugere at kommunikere på en række måder. Vi indsamler frivilligt oplyste informationer fra brugerens profilside samt informationer, der er blevet afsløret via online aktivitet i fx chatrum eller via de Film, som brugerne skaber. Bemærk: Det er imod MovieStarPlanets Regler at afsløre personlige oplysninger, og det bør derfor ikke ske. Alle personlige oplysninger, der afsløres via online aktiviteter, er tilgængelige for andre brugere, der kan tilgå disse informationer. (Se Videregivelse af dine personlige oplysninger).

Hvordan vi bruger dine personlige oplysninger

Vi bruger de til rådighed stillede personlige oplysninger til at drive, vedligeholde, individualisere og udbygge funktionalitet på Hjemmesiden. Vi bruger endvidere disse informationer til at kommunikere med brugere i forbindelse med administrative formål, såsom at hjælpe brugere med at nulstille password og til at udsende nyhedsbreve, promotions og reklame.

Videregivelse af dine personlige oplysninger

MovieStarPlanet sælger ikke dine personlige oplysninger, men vi kan videregive informationer til tredjepart under følgende omstændigheder:

  • Vi kan videregive informationer til tjenesteudbydere, såsom fx hosting-udbydere, der yder services MovieStarPlanet i forbindelse med drift, vedligeholdelse og udbygning af Hjemmesidens funktionalitet. I tilfælde, hvor sådanne tjenesteudbydere modtager personlige oplysninger for at kunne udføre deres service, må de først tilgå databeskyttelsesbestemmer, der i alt væsentligt svarer til MovieStarPlanets Fortrolighedspolitik. Brugen af personlige oplysninger er endvidere begrænset i forhold til, hvad der er nødvendigt for at kunne levere disse ydelser til MovieStarPlanet.
  • Vi kan dele informationer med andre, hvis vi i god tro er af den opfattelse, at afsløring er nødvendig for at overholde gældende lovgivning, for at svare på retskendelser, stævninger eller retsprocesser samt anmodninger om informationer eller af andre hensyn til lovens håndhævelse.
  • Vi kan dele informationer med andre, hvis vi vurderer, at dette en sådan afsløring er nødvendig eller passende med henblik på at tage forholdsregler imod ansvarlighed eller for at holde vores rettigheder i hævd; for at beskytte os og brugere mod misbrug eller ulovlig adfærd; for at efterforske og forsvare os imod krav eller beskyldninger fra tredjepart; for at beskytte Hjemmesidens sikkerhed eller integritet; eller for at beskytte MovieStarPlanets eller vores brugeres eller tredjeparts rettigheder, ejendom eller personlige sikkerhed.

Brugere kan også vælge at afsløre personlige oplysninger på et af Hjemmesidens mange interaktive områder. Disse områder indbefatter brugerens offentlige profilside, chatrum og de Film, brugere skaber. Meget af denne funktionalitet er direkte forbundet med tredjepartstjenester såsom YouTube. Afsløring af personlige oplysninger på denne måde er i strid med Reglerne, og brugere bør afholde sig fra at gøre det. Når først personlige oplysninger er gjort tilgængelig, kan det blive tilgået og brugt af alle og enhver, som har ubegrænset adgang til dette indhold. Er personlige oplysninger blevet afsløret på YouTube, kan det være tilgængelig for alle på internettet. Bemærk venligst, at når man først har afsløret personlige informationer på denne måde, kan det være umuligt at slette igen.

Cookies

MovieStarPlanet kan placere en tekstfil i webbrowseren på din computer, en såkaldt "cookie". Cookies indsamler information, som kan hjælpe os med at forbedre og individualisere brugernes oplevelse på MovieStarPlanet. Cookies fortæller os fx om, hvor mange besøgende, vi har på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden, der er mest populære. De medvirker til udarbejdning af statistik (i en samlet og upersonlig form), som MovieStarPlanet præsenterer for medlemmer, samarbejdspartnere, sponsorer og andre stakeholders.

Links

Hjemmesiden kan indeholde links til andre hjemmesider, der ikke er kontrolleret af MovieStarPlanet. Vi indestår eller garanterer ikke for sådanne hjemmesider. Når en bruger tilgår eksterne hjemmesider er brugeren underlagt pågældende hjemmesides fortrolighedspolitik og ikke MovieStarPlanets Fortrolighedspolitik. Brugere bør, inden de deler nogen oplysninger, omhyggeligt læse hver hjemmesides fortrolighedspolitik.

I tilfælde af fusion eller salg

Hvis MovieStarPlanet fusionerer med eller bliver solgt til at andet selskab, vil ingen personlige oplysninger blive afsløret eller overført på anden måde end ovenfor anført. En undtagelse herfra er, hvis alle eller hovedsagligt alle aktiver i MovieStarPlanet overføres til et andet selskab, enten gennem en overførsel af aktiver, ved salg af aktier, en fusion eller andet, forbeholder MovieStarPlanet sit ret til at overføre eller betro alle eller dele af de på Hjemmesiden indsamlede oplysninger i forbindelse med sådan et salg.

Datasikkerhed

På MovieStarPlanet anvender vi fysiske, administrative og tekniske sikkerhedsforanstaltninger for at værne om sikkerheden og uangribeligheden af de systemer, vi bruger til at opbevare personlige oplysninger. Vi kan imidlertid ikke garantere for sikkerheden af oplysninger, der videregives til MovieStarPlanet. Vi kan heller ikke garantere, at sådanne oplysninger ikke bliver tilgået, ændret eller ødelagt i forbindelse med brug på, omgåelse af, fejl ved eller forstyrrelse af sikkerhedsforanstaltningerne.

Tilbagekaldelse af samtykke om opbevaring af personlige oplysninger

MovieStarPlanet gemmer personlige oplysninger om brugerne for at kunne tilbyde den bedst mulige brugeroplevelse og for at kommunikere med brugerne. En bruger kan kun tilbagekalde dette samtykke ved at slette sin brugerprofil.

Var denne artikel en hjælp?